18.august i Marstrand

Vi besluttede på baggrund af meldinger om17 m/s...stormende kuling...at blive i Marstrand. Det vil sige at vi blev ikke på vores første plads som desværre viste sig at være beliggende sammen med 4 svenske motorbåde, hvor besætningen tydeligvis var kommet til Marstrand for at feste. Da deres promille allerede var temmelig høj om eftermiddagen, besluttede vi at flytte fra høj musik og halv racistiske tilråb om gævle danskere der bare kunne tage hjem til Danmark. Selv den tilkaldte havnefoged gjorde intet ved problemet, så for en sikkerheds skyld flyttede vi et par broer længere hen.Her viste det sig at der også var bedre læ generelt. Vi gik på byvandring op til fæstningen, hvor den berømte Tordenskjold narrede svenskerne og indtog fæstningen for nogle år tilbage. Måske har de ikke glemt det og de derfor drikker for at glemme!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar