Billeder Nykøbing, Ringsøn, Øja 6. - 8. juli

Nykøbing til Ringsøn
Vi fik Dorte ombord i Nykøbing. Dorte skulle have gået på gastekursus i vinter eftersom hun var noget uhøflig over for skipper ved et tidligere togt. Hun havde dog ikke deltaget men havde en meget ydmyg attitude ved påstigningen.  Vi startede straks efter ankomst og satte kurs mod Ringsøn. Et lille sted hvor man gemmer sig bag træer og klipper….altså dem oven vande. Da vi ankom sent på eftermiddagen måtte vi lede en del efter en plads og vi ramte da også en klippe under første forsøg. Skipper spottede dog en plads tæt ved en svensker der venligst oplyste os om at der var vand nok på hans bagbord side. Vi kom ind og fik gjort fast med spidsen op mod vinden. Desværre drejede vinden over natten og tiltog i styrke. Det betød at vi var vågne fra 0200 og til sidst kl.0600 besluttede skipper at der var afgang fordi vi var for tæt på land og vinden ville drive os yderligere ind. Vi kom ud og startede mod det nye sted som efter Barbaras ønske blev Landsort,öja. Her fandt vi efter nogen tid en perfekt plads med en vind der nåede op til 10m/s.
Vi satte os for at udforske øen og det blev til en herlig tur til downtown…. Med stop ved diverse shops, gæstgivere mm.
 














 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar