Hvidt sejl mod blå himmel – fra Ringsøn til Snedskär

Skipper ville gerne af sted kl 7.15, fordi vinden var gået om i vest, og han var bange for, at vi ville banke ind i klipperne hvor vi lå fortøjret.

Solen var allerede varm, og himlen var skyfri fra morgenstunden. Skipper var først på dækket, og ville tjekke ankerspillet, som vi havde døjet med de sidste par dage. Han lavede et forkert drej med kroppen, og fik vældig ondt i ryggen. Bagefter fik han dog alligevel ankeret hevet ombord. Jeg var sendt i land, for at løsne rebet som gik op om et træ, og jeg skulle samtidig holde båden, medens Barbara fik kilen fri, som den anden fortøjning havde siddet i. Jeg endte i vandet. Elegant så det ikke ud, og bagefter grinede vi af mit stunt.

Nå men da vi kom fri af land, besluttede skipper, at han ville ned og dyppes i det kolde vand, og se om han kunne rette ryggen ud. Det så lidt sjov ud, da han hang efter båden i armene, og Barbara og jeg snakkede om, at folk på de andre både, nok troede, at vi var i gang med at kølhale kaptajnen.

Det blev en flot sejlads, blå, blå himmel, storsejlet oppe, og vi gik med 6 knop det meste af vejen. Det var min første rigtige havsejlads på denne tur, og vi mødte ikke mange andre både, da vi tilsyneladende var de eneste der sejlede udenskærs i dag.

Efter 26 sømil kom vi til den skønneste lille havn. En lille sejlklub, som gerne vil have gæster, og vi skal kun betale 100 kr. i døgnet. Det sødeste lille sted, med muld-das og et lille servantestel udenfor, hvor man kan vaske hænder. Der går tre venlige gamle gubber rundt og hjælper folk ved ankomst, og de er helt klart stolte af deres lille klub. Det er en ø, som man kan komme til via en lille kabel-tømmerflåde, eller i båd selvfølgelig.

Inde på land er der også en sauna vi kan bruge, og det er rigtigt hyggeligt, at se nøgne folk myldre ind og ud af den, og gå ned og dyppe kroppen i det friske vand bagefter.

Vi har alle badet i dag. Svend og Barbara er jo super seje, og plejer at springe i hver morgen. Men jeg var ret stolt af mig selv, over at jeg kom i, og faktisk nød det.

Da skipper skulle læse sin middagslitteratur, gik Barbara og jeg en tur. Først tog vi over med den lille tømmerflåde, og derefter videre op ad en meget skøn markvej langs skoven. Urter og træer duftede helt fantastisk, og der var bare stille.

Nu sidder vi med en gin-tonic og nyder aftensolen, og kan konstatere, at der er ankommet en anden dansker. I morgen er der planer om, at vi vil se at finde et sted at gå ind ved en by, dels fordi Svend skal have fat i to nye batterier til båden, og dels fordi vi er løbet tør for majonæse. Og kartoffelmadder er bare ikke det samme uden majonæse.

Vh Kirsten