En tidlig start for at komme frem til en sikker havn inden
den stærke sydlige vind (11m/s) skulle ramme os i aften – mag sejlads,
sol i cockpittet med blid vind, klukkende vand, og ind i mellem lidt for stille
til kaptajnen, som mente at vi først vil nå i havnen den 23.december! Så Svend tændte
motoren og Dorte og jeg lå og nød solen og livet og læste videre. Sikke en
luksus, at blive ”ført” trygt og godt fra sted il sted uden at skulle ordne
sejl, styre navigationen, træffe beslutninger. Og i dag var skipperen meget involverende
i sine beslutningsprocesser, og det satte vi stor pris på.
Utø er endnu en dejlig ø i den Stockholmske skærgård, opstået
for mange millioner år siden, og Utø og de andre tusinde øer vokser 3 – 5 mm
om året, der dannes hele tiden nye skær.
Her på Utø var den første minedrift i Sverige, og der er
spændende ”gruvar” som er hullerne som minerne skabte i 1200 tallet til 1800
tallet. Indhegnede oaser af dybt grønt vand, omkranset af høje mørkegrå klipper.
Ellers – tid til læsning, tid til opdagelse af dette nye lille
øsamfund, (70.000 turister om året) med kig i de små butikker, og the never-ending-past-time
– vores nysgerrige blikke på de skøre folk (sejlere og motorbåde) som skal finde deres plads i havnen, og som bare ikke
gøre tingene som vi mener at de skal – og det kan vi bruge langt tid til at
kigge på :-)
Aftenhygge med et 'lille' glas vin, Svend grillede i
cockpittet, Dortes dejlige blomkålssalat og nye svenske kartofler. Guf. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar