Lacka – Nynæshamn - Lacka 13. juli 2013

Jeg vågnede til klar blå himmel, en sprød stilhed på denne naturhavn, søvnige skibe der gyngede i  det flade grønlige vand. En hurtig  svømmetur i den friske 15,5 grader koldt vand, og ud at gå på klipperne, mos, stoppede for at nyde udsigten over de andre skær der bryder det smukke hav. Et lille klubhus, øen Lacka drives af Nynæshamn Sejlklub – de 50 kroner i havnempenge betales gennem et brevspække i det gulehus. Til sammenligning betaler vi 350 kroner ved de store havne – hvor der så også er el, toiletter, vand, vaskeri. Charmerende, det er Lacka, med en das i skoven uden wc papir men mange myg til gengæld.   

Hjem til det gode skib Billabong, Dorte og Svend gjorde klar til rolig morgen, men tekniske udfordringer med køleskab der ikke kølede, batterier der manglede vand, hækankeret som trængte til justeringer, det gjorde at vi sat kurs til Nynæshamn tidligere end først planlagt. Dorte og jeg handlede ind til ugemenuen, Svend ordnede alt det tekniske, og vi shinede båden op, vores nye gast Kirsten Grunnet kom med toget 17:10 og vi drog af sted til Lacka og fik  vores fine plads tilbage.  Dorte og jeg havde købt lækkert  røget laks, og nye kartofler med spinatsalat var superb dertil. Lidt vin, meget snak, og en lille Tullamore nightcap og vi havde det bare hyggeligt. Så hyggeligt at det ikke blev til blogskrivning sidst på aftenen.


Solopgang kl. ca. 03:30
















 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar