Næste gang var 06:30, skipper var lidt utilfreds da batterierne igen vist et
lavt punkt, køleskabet havde ”slået ud” om natten og kølede ikke længere.
Besluttede at få nye batterier til dyret – kun ca. 3200 kroner. Pyt?
Men dejligt er det at ligge for anker. Svaje rundt med
vinden, nye udsigter, nyt lys, nye farver og skygger hele tiden. Stilhed har så meget værdi. Jeg elsker at være
sammen med mennesker, og elsker at være i stilhed.
Videre rundt om Viken sø, formet som et omvendt V – og ind i
den sidste smalle del af Göta kanalen ved Tåtorp. Fra nu af går det ned af bakkenJ, indtil nu har vi sluset opad
– og ved Lanthøjden var vi ved det højeste punkt over havet - 91,5
meter. Og nu går det nedad herfra, indtil vi når ned til Göteborg. Vi var
spændte på vores nye nedslusningsprocedure – og havde læst på lektierne, men ak
– der var kun 0,2 dm – altså 0,2 meter i forskel mellem det ene niveau og det
andet. Andre sluser har haft 12 meter i forskel! Skipperen var tilfreds med
vores afprøvede procedure og ny tovføring. Der var endda to mænd ved slusen ved
Tåtorp – det var en manuel sluse, så de drejede rundt og rundt, og sluserne åbnede
og vi gled stille frem.
Ved ankomst til Töreboda, frokost, skipper tog en lille
morfar og B tog på indkøb. På vejen hjem til båden var der en mand ved en
Harley Davidsen, et gammelt værksted og en lille rød varebil ”Byg og Mekanik” –
aha tænkte jeg – det prøver jeg. Så på mit dårlige dansk/svensk forsøgt jeg at
forklare at væres båt havde brug for nye batterier gerne 2 x 120 amp,,,, ak,
klokken var nu efter lukketid om lørdagen, men han ringede, og derefter kørte
ud til en ven, som ikke var hjemme. Jeg passede de to beaglehunde i mellemtiden, han kom tilbage og
havde en tredje livsline. Vi forlod det åbne værksted og hoppede ind i hans bil, kørte fem kilometer ude på landet
til et andet lukket værksted, men mama til mekanikeren åbnede den nydelige
mekanikerbutik, og min nye ven
gik på opdagelse og fandt lige de to
batterier vi skulle bruge – 2 x 95 amp., i alt 3200 SKR. Ak – hjem kørte vi, og
den gode mand kørte mig ned til
gæstehamnen og bar de to tunge batterier over til Billabong og Svend som så glad og lidt
undrende ud, da jeg stillede der med min nye ven og to splinternye batterier. Den søde mand kastede
sig over de gamle batterier, rykkede i ledninger, hentede værktøj og satte de to
nye batterier til. Med kun en smule hjælp fra Svend og undertegnede! – Den gode
mand kommer forbi senere i aften, måske med hans frue, og
så kan vi forhåbentlig takke ham rigeligt for det flotte arbejde og fantastisk service. Han slæbte de
gamle brugte batterier med sig (40 kilo x2) så vi skulle ikke bekymre os om at
skaffe os af med dem. Vi sagde farvel – og for resten – jeg hedder Peter! Han restaurerede
gamle amerikaner biler, og på vej frem og tilbage fik jeg af vide at han er i
USA ind i mellem for at købe biler, som sendes hjem til Sverige til salg - - nårrrhjj
- jeg kommer fra Canada – og så talte vi engelsk og det gik da meget bedre…… J Sådan er det, når der
er flinke folk man støder ind i undervejs når man rejser. Hvor er det dejligt!
Svend svedte over at sætte batterierne fast på dørken, vi
kom begge i bad og sider nu og nyder en
sundowner. Der er ALLSANG her i hamnen kl. 18, en kulturel begiivenhed
som jeg ser frem til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar